Vedtægter

§1 Foreningens navn og hjemsted
1.1. Foreningens Navn er Vestjysk Lederforum.
1.2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune.

§2 Foreningens formål
2.1. Foreningens formål er at udgøre et mødested til styrkelse af netværk og erfaringsudveksling mellem virksomhedsledere. Formålet skal nås ved skabelse af et forum, hvor ledere kan mødes på tværs af brancher og få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og gennem indbyrdes aktivitet.

§3 Medlemmer
3.1. Som medlemmer af foreningen kan optages private og offentlige virksomheder. Virksomhederne som sådan er medlem og har én stemme, uanset hvor mange, der deltager fra virksomhedens side.
3.2 Medlemskab af foreningen fortsætter indtil det opsiges skriftligt overfor foreningens sekretariat. Opsigelse skal være sekretariatet i hænde senest den 30. november for at have virkning for det kommende forenings-år.

§4 Generalforsamling
4.1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

4.2. Der afholdes hvert år ordinær generalforsamling inden udgangen af maj måned med følgende dagsorden:
Valg af dirigent.
Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år til godkendelse.
Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 4. Fastlæggelse af kontingent.
Valg af bestyrelsesmedlemmer, jf. §8
Valg af bestyrelsessuppleanter, jf. §8
Valg af revisor.
Behandling af indkomne forslag.
Eventuelt
4.3. Forslag, som af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indleveret skriftligt til formanden for bestyrelsen senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.

4.4. Indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 2 uger før generalforsamlingen.

§5 Ekstraordinær generalforsamling
5.1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter begæring af mindst 20% af det samlede medlemstal af foreningen eller af bestyrelsen.

§6 Indkaldelse
6.1. Generalforsamlinger indkaldes ved almindeligt brev eller e-mail til medlemmerne/ repræsentanterne med minimum 6 ugers varsel.

§7 Stemmeret/afstemning
7.1. På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme, uanset hvor mange repræsentanter medlemmet har i foreningen. Alle sager afgøres ved simpel stemmeflerhed. Dog kræves til ændring af vedtægterne, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§8 Bestyrelse
8.1. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 6 medlemmer. Det ene medlem er den til enhver tid siddende direktør for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. De øvrige medlemmer vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted én gang, således at ingen generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan være medlem af bestyrelsen mere end 4 år i en sammenhængende periode.

8.2. I lige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer og i ulige år 2 bestyrelsesmedlemmer.

8.3. På den ordinære generalforsamling vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. Suppleanterne vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

8.4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

8.5. Bestyrelsen varetager foreningens almindelige virksomhed og disponerer over de foreliggende midler.

8.6. Ved eventuel stemmelighed i bestyrelsen tæller formandens stemme dobbelt.

 

§9 Tegning og hæftelse
9.1. Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.

9.2. Foreningen hæfter overfor 3. mand alene med sin formue.

 

§10 Regnskabsår
10.1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

10.2. Foreningens regnskab revideres af en på generalforsamlingen valgt registreret / statsautoriseret revisor.

 

§11 Opløsning af foreningen
11.1. Til opløsning af foreningen kræves godkendelse på 2 generalforsamlinger, der skal afholdes med mindst 3 ugers mellemrum. Det kræves, at beslutning om opløsning godkendes på hver generalforsamling af mindst 2/3 af de fremmødte stemmer.

11.2. Ved foreningens ophør skal foreningens eventuelle formue tilfalde Ringkøbing Fjord Erhvervsråd eller lignende organisation.

Et medlemskab der
giver mening  for dig
og din virksomhed

Vestjysk Lederforum er et forum for ledere fra offentlige
og private virksomheder. Som medlem får du bl.a.

 

Sparring og inspiration

Mød andre lokale ledere og
modtag udvikling, sparring
og inspiration

Arrangementer

6 arrangementer om året,
som bl.a. inkludere
udenlandstur og foredrag

Netværk

Udvid dit lokale netværk i
vestjylland og opdag nye
samarbejder

 

 

BLIV MEDLEM